1)    Den anden Goldkrig, Krigen om Kuwait 1990-91 – Israel en stat i Mellemøsten s 138, 145-149 (Maria, Mathilde, Mette B. Mette S., Mikkel D. Og Mikkel P.

a.     Hvorfor invaderede Irak Kuwait i 1990?

                                               i.     Hussein ønskede adgang til Kuwaits omfattende oliereserver for derved at genoprette Iraks økonomi

                                             ii.     Økonomisk genrejsning af Irak

                                            iii.     For Saddam Hussein handlede det også om stormagtsambitioner, ønskede at Irak skulle opnå regional stormagtsstatus

                                            iv.     Irak havde under krigen modtaget økonomisk støtte fra de rige oliestater i Golfen og fra USA, men Hussein misbrugte mange af pengene på bygningsværker samt forbedring af infrastruktur (veje osv.), så Irak endte med at have et overforbrug

b.     Hvorfor greb USA ind

                                               i.     USA frygtede at krigen ville destabilisere () hele området

                                             ii.     USA frygtede at konflikten ville brede sig, og så ville det ikke være muligt at USA kunne få noget olie

c.     I 1990 var Sovjetunionen på vej mod sammenbrud. Kunne USA have gennemført sin indgriben, hvis Sovjetunionen ikke havde været svækket?

                                               i.     Det er muligt, men der ville være kommet endnu et stridspunkt mellem de to lande hvis det gjorde det, da USSR sandsynligvis ville have set muligheden for at selv få billigere olie og ved samme lejlighed forhindre USA’s adgang til en del oliereserver. Så indgrebet kunne blive problematisk.

d.     Hvorfor deltog en række arabiske lande i koalitionen mod Irak?

                                               i.     De ønskede et godt forhold til USA

                                             ii.     Da Rusland nu ikke længere var en supermagt og USA var den eneste supermagt tilbage, var det godt at have et godt forhold til USA

e.     Vurder Saddam Husseins politik i Golfen og USA's reaktion?

Spørgsmål 2: Den islamiske grundlov, 1979

     2) Den islamiske grundlov, 1979– se pdfer (Jonas, Jonatan, Karoline, Kristian, Sebastian, Vanessa og Simon )

a.      Hvor ligger ifølge den iranske forfatning suveræniteten over staten?

-        Suveræniteten i staten ligger i religionen, fordi staten er bygget op omkring religion. Så suveræniteten ligger hos imamen Khomeny.

b.     Hvem besidder ifølge forfatningen den reelle politiske magt i staten?

-        Den politiske reelle magt ligger hos kaliffen. Kaliffen er guds stedfortræder for profeterne.   

Kilde: Ayathollah Khomeini om Vesten og islam

c.      Hvem er talen skrevet til? – og med hvilket formål

-        Teksten er skrevet af Ayatollah Khomeini. Da han skriver denne tekst sidder han i Eksil, han skriver teksten til præsterne i Iran, fordi han vil have en ændring i det iranske styreform.

-        Det er skrevet til præsterne som så skal videre føre budskabet til befolkningen.

d.     Hvordan bør forholdet mellem religion og politik være, ifølge Khomeini – og hvorfor?

-        Han vil have at religion og samfund skal være samlet som en.

-        Det var et budskab imperialisterne indførte som han var imod.  

-        Som han siger var stat og religion ikke splittet under kaliffens tid, så det skal det heller ikke være nu mener han.

e.      Hvem er ”imperialisterne”, og hvad gør de ifølge Khomeini ved Iran?

-        De vil splitte religion og samfund.

-        De vil komme og stjæle olien og mineralerne fra Iran, sådan at det bliver til et marked til fordel imperialisterne. 

Den islamiske revolution i Iran – Israel en stat i Mellemøsten s 131-135(Andreas, Linn, Annika, Emil, Johannes og Signe )

1)

a.     Hvorfor var og er Den Persiske Golf strategisk vigtig for USA og Vesten? Brug et kortet over området.

Pga. Oliedepoterne. det var vigtig for USA og have indflydelse i melleøsten, og derfor støttede de op om, men det gik ikke grundet, revolutionen.

b.     Forklar baggrunden for den islamiske revolution i Iran i 1979.

Efter 1973 oplevede de oliproducerende lande en økonomisk vækst. De besluttede sig for at gå sammen og reducere olieproduktionen, dette resulterede i at olieprisen steg til det firedoblet. Oliens indtjening gjorde at visse befolkningsgrupper oplevede stor økonomisk vækst, og der blev derfor overskud til at modernisere.

I 1970 gennemgik Iran en modernisering. Men ikke alle var glad for det da, de mente at de muslimske værdier blev fortrængt.  

c.     Hvad betød denne revolution for USAs indflydelse i Golf-området?

Der blev taget 50 diplomater som gidsel i 444 dage. Denne begivenhed var en stort brud på de diplomatiske spilleregler, dette vakte stor international opmærksomhed og fordømmelse. De kaldet USA for den sorte satan.

1)    Den første Golfkrig, Iran-Irak krigen fra 1980-88 – Israel en stat i Mellemøsten s 135-138 (Lasse, Malene, Malthe, Marc, Morten, Tarika og Sasja)

a.     Hvori bestod de religiøs og ideologiske modsætninger mellem Saddam Husseins Irak og ayatollah Khomeinys Iran?

b.     Hvori bestod de to staters interessemæssige modsætninger?

c.     Hvad var USA’s politik i konflikten - og hvilken indflydelse fik USA på krigens udfald?

2)    Den anden Goldkrig, Krigen om Kuwait 1990-91 – Israel en stat i Mellemøsten s 138, 145-149 (Maria, Mathilde, Mette B. Mette S., Mikkel D. Og Mikkel P.

a.     Hvorfor invaderede Irak Kuwait i 1990?

                                               i.     Hussein ønskede adgang til Kuwaits omfattende oliereserver for derved at genoprette Iraks økonomi

                                             ii.     Økonomisk genrejsning af Irak

                                            iii.     For Saddam Hussein handlede det også om stormagtsambitioner, ønskede at Irak skulle opnå regional stormagtsstatus

                                            iv.     Irak havde under krigen modtaget økonomisk støtte fra de rige oliestater i Golfen og fra USA, men Hussein misbrugte mange af pengene på bygningsværker samt forbedring af infrastruktur (veje osv.), så Irak endte med at have et overforbrug

b.     Hvorfor greb USA ind

                                               i.     USA frygtede at krigen ville destabilisere () hele området

                                             ii.     USA frygtede at konflikten ville brede sig, og så ville det ikke være muligt at USA kunne få noget olie

c.     I 1990 var Sovjetunionen på vej mod sammenbrud. Kunne USA have gennemført sin indgriben, hvis Sovjetunionen ikke havde været svækket?

                                               i.     Det er muligt, men der ville være kommet endnu et stridspunkt mellem de to lande hvis det gjorde det, da USSR sandsynligvis ville have set muligheden for at selv få billigere olie og ved samme lejlighed forhindre USA’s adgang til en del oliereserver. Så indgrebet kunne blive problematisk.

d.     Hvorfor deltog en række arabiske lande i koalitionen mod Irak?

                                               i.     De ønskede et godt forhold til USA

                                             ii.     Da Rusland nu ikke længere var en supermagt og USA var den eneste supermagt tilbage, var det godt at have et godt forhold til USA

e.     Vurder Saddam Husseins politik i Golfen og USA's reaktion?

Afsnit 3 - Den første Golfkrig, Iran-Irak krigen fra 1980-88 – Israel en stat i Mellemøsten side 135-138 (Lasse, Malene, Nanna, Marc, Morten, Tarika og Sasja)

      a.     Hvori bestod de religiøs og ideologiske modsætninger mellem Saddam Husseins Irak og ayatollah Khomeinys Iran?

-       Saddam Hussein mente ikke, at Iran overholdt den indbyrdes aftale mellem Irak og Iran, derfor erklærede han krig mod Iran i 1980

-       Religiøs forskel: Præstestyre i Iran, og Saddam Hussein var bange for at præstestyret blev importeret til Irak

-       Iran er en ny islamisk republik

b.     Hvori bestod de to staters interessemæssige modsætninger?

-       Iran støttet af Israel, da den lige var blevet en ny islamisk stat

1.     Imod vestlig indblanding

-       Irak støttet af de vestlige lande og Rusland

1.     Ikke ligeså meget imod vestlig indblanding

c.     Hvad var USA’s politik i konflikten - og hvilken indflydelse fik USA på krigens a.     udfald?

-       USA støttede begge parter, Irak og Iran, med våben.

-       De støttede præstestyret for at få et bedre forhold til dem, samt for at fedte sig ind for at få frigivet nogle amerikanske gidsler, som var taget til fanget af Hizbollah i Libanon

Opgave 7 Karoline, Marc og Jonatan

7)  Ud fra hvilken logik argumenterer Sayyid Qutb? Kom med eksempler fra teksten

   -   ¨ Han var Radikal, indenfor det muslimske broderskabs tænkning. Sad i fængsel og blev henrettet i 1966.

-        Qutb for æren for at have startet den verdensomspændende islamiske vækkelse og kamp mod Islams fjender ude og hjemme.

-        Sayyid Qutb startede ideen om jahiliya, som betyder at folk er uvidende, uuddannede og vantro. Det er sådan han beskriver den vestlige nationalstat som en sekulærstat.

-        Han kritisere også den vestlige verden og dens institutioner, og den måde man i vesten opdeler umma (alle muslimer) i forskellige stater. Som burde være et fælles land.

-        Radikale islamister læser hans tekster sådan at man skal bruge alle midler mod den sekulære stat i vest også vold.  

AFGHANISTAN - Spørgsmål 2 - Morten, Simon, Nanna og Linn

1)    Hvad kendetegnede en den typiske intellektuelle i 1960erne og 1970erne og sammenlign med den typiske intellektuelle 1980erne og 1990erne.

- I 1960’erne og 1970’erne var den typiske arabiske, iranske eller tyrkiske studerende eller intellektuelle enten socialist, glødende nationalist eller prægede af periodens venstreorienterede forestillinger om et specielt fællesskab knyttet til den tredje verden. 

- I 1980’erne og 1990’erne blev han eller hun islamist. 

Med andre ord: Hvor den typiske studerende eller intellektuelle i 60’erne og 70’erne var samfundskritisk og engagerede sig politisk med et ikke religiøst udgangspunkt, da er selvforståelsen nu en ganske anden. I stigende grad er udgangspunktet for det politiske engagement blevet religiøst, dvs. religion og politik går nu hånd i hånd, til forskel fra før!