tirsdag den 25. november 2014
Jordskredsvalget 1973
Læs her om dagens gruppearbejde
https://docs.google.com/document/d/1cI6F77-hrqaa3N-PTTKTWyIJAyf9WXdFP3TSOttbq88/edit
tirsdag den 18. november 2014
familien lever - Familien H, 1950'erne
Første lejlighed + 2 lejlighed.
Første besøg:
-
Der var bekymring om at der var ved at ske en
udvikling i 1954, at ægteskaberne var i krise, 1/3 del af ægteskaberne i København
blev opløst.
-
Bliver gift
-
Lavede en undersøgelse, hvor i en præst fulgte en ung
familie i 3 år.
-
Flytter i lejlighed - 2 t.v. et møbleret værelse, med
adgang til køkken.
-
4 måneder efter brylluppet, 1½ værelse, køkken og en
meget lille entre, opgang lidt forsømt. Personlig vask skulle foregå i
køkkenet. Om venteren måtte bleer tørre ved kakkelovnene. Ikke spisekammer
eller madskab. Rusten jernvask. Døren kan aldrig åbnes helt ind til
soveværelset.
-
110 kr. i husleje i den første lejlighed.
-
Efter brylluppet tjente de tilsammen om måneden 1080
kr. om måneden.
(Da Fru. H gik på barsel, tjente Hr. H 200 kr. ugentligt, altså 800 kr. i måneden)
(Da Fru. H gik på barsel, tjente Hr. H 200 kr. ugentligt, altså 800 kr. i måneden)
-
Fru H. kommer ikke tilbage på arbejdsmarkedet, de er
begge enige om at ”det er Best for et barn at blive passet af sin mor”
-
Restgæld på 1200 kr. efter de flyttede ind i første
lejlighed.
-
Hansen arbejdstider fabriks arbejder (6:30-16:00)
-
Barnet Eva, var ikke ønsket først, men efter hånden
blev hun ventet med glæde.
Anden Besøg:
-
Lejligheden begynder at være for lille, mangel på
plads
-
Vil gerne have toilet i lejligheden
-
Gjord lejligheden i stand, køkkenet.
-
Målet er at de vil have betalt møblerne inden de hat
planer om at renovere yderligere eller flytte.
Tredje besøg:
-
Pladsmanglen begynder at blive et stort problem for
familien. Det går dem meget på.
-
Havde håbet på større lejlighed i Grangade, men det
mislykkes.
Fjerde besøg:
-
De er flyttet, langt fra soget, til indre København,
københavnervej 23, 1 th.
-
2 værelses lejlighed - køkken, entre, wc m. håndvask. Rødstenshus.
Gode lejemuligheder for Eva,
-
Kommuneskole ikke lagt derfra.
-
Børnehave 10 minutters gang derfra.
-
Fru. H venter barn nummer 2
-
Fru. H’s far lånte familien 300 kr. + 2 måneders leje
250 kr.
-
Samlede udgifter: 793 kr. om måneden, tjener 1293,
rest beløb: 500kr.
Kulturopbrud - 1945-1960: MIkkel D & Nanna
Kulturopbrud - 1945-1960:
1. De ydre kulturelle forandringer. Dem der er mest indlysende er - levefod – boligforehold – produktionsformer – transportforehold.
2. Bevidstheden, værdigforestillingerne og holdningerne har ændret sig dybtgående.
3. Dks samfund blev karakteriseret som stabilt og homogent.
4. DK var et klassesamfund, med kulturel arv.
5. Det autoritære det l spillede stadig en stor rolle og der sket mange uretfærdigheder, men normerne lå næsten fast
6. Snæver dansk bevidsthed havde forbindelse med Danmarks meget lukkede økonomi.
7. Landbrugsvare var det eneste betydningsfulde eksportartikel.
8. Arbejdets livet på landet var fysisk hård og belastende.
9. Der var hierarkisk inddelt, og skolerne var heller ikke rare at være i.
10. Både subjektivt og objektivt kom USA til at øve en voldsom indflydelse på Europa og Danmark.
11. DK amerikaniserede, om vi ville det eller ej.
12. USA Fik højstatus både kulturelt og erhvervsmæssigt
fredag den 14. november 2014
Link til tal over befolkning i Danmark i 1965
https://docs.google.com/document/d/1G07S-3AhjMR0Ve8ifk_MozolXdo5yW57L2Y-NKPmnRo/edit?pli=1
Gruppe 1 og 2: Hvad kendetegner det første industrielle spring fra 1957-1973
Beskriv forudsætningerne for det industrielle spring:
- Springet skete som efterkom da det internationale økonomi og det organisatoriske arbejde øges i takt med at danmark var blevet mere kvalificeret og motiverede til at udnytte de muligheder de nu engang havde.
Hvordan udvikler Dansk industri og produktion sig:
- Den danske efterspørgsel på færdigvare steg, dette var danskerne blevet eksperter i at producere under mellemkrigstiden. Danmark steg økonomisk grundet at de varer som de var nødsaget til at importere blev billigere i takt med at eksporterede varer steg i værdi. Samtidig ramte vi urbaniseringen (folk flytter fra land -> by) så staten kunne rykke deres fokus fra landbrugsproblematikker til mere industrielle tankebaner. Resultatet fra dette var at industriproduktionen steg næsten tredobbelt og den gennemsnitlige vækst var på 6,6 årligt. Efterspørgslen på dansk jernindustris traditionelle produkter fra fx skibe og termostater.
Hvilken betydning for den høje vækst for udviklingen af den offentlige sektor:
- Da virksomhedernes indtjening voksede skabte det flere penge i folkets hænder og derved flere penge i staten da folk betalte mere i skat, dette gjorde det muligt økonomisk at udvide den offentlige sektor.
Beskriv forudsætningerne for det industrielle spring:
- Springet skete som efterkom da det internationale økonomi og det organisatoriske arbejde øges i takt med at danmark var blevet mere kvalificeret og motiverede til at udnytte de muligheder de nu engang havde.
Hvordan udvikler Dansk industri og produktion sig:
- Den danske efterspørgsel på færdigvare steg, dette var danskerne blevet eksperter i at producere under mellemkrigstiden. Danmark steg økonomisk grundet at de varer som de var nødsaget til at importere blev billigere i takt med at eksporterede varer steg i værdi. Samtidig ramte vi urbaniseringen (folk flytter fra land -> by) så staten kunne rykke deres fokus fra landbrugsproblematikker til mere industrielle tankebaner. Resultatet fra dette var at industriproduktionen steg næsten tredobbelt og den gennemsnitlige vækst var på 6,6 årligt. Efterspørgslen på dansk jernindustris traditionelle produkter fra fx skibe og termostater.
Hvilken betydning for den høje vækst for udviklingen af den offentlige sektor:
- Da virksomhedernes indtjening voksede skabte det flere penge i folkets hænder og derved flere penge i staten da folk betalte mere i skat, dette gjorde det muligt økonomisk at udvide den offentlige sektor.
Den industrielle udvikling 1973-1990
af Morten, Simon og Andreas
Hvad kendetegner det
andet industrielle spring fra 1973-1990
Beskriv forudsætningerne
i det industrielle spring
- · Transistorer bliver til chips. Dette gør at teknologien udvikler sig og man kan producere hurtigere og bedre. Kommunikationen blev derfor også bedre.
- · Industri - og service strukturer måtte omstille sig, fordi alle råvarer, olie, kul og metaller blev dyrere.
Hvordan udvikler Industrien sig?
- Den tertiære sektor får flere ansatte, værdien af produktionen stiger.
- Den sekundære sektor oplever stagnation - stillestående økonomi eller nedgang.
- Den primære sektor oplever færre ansatte. Dog voksede produktions værdien alligevel.
- Landbrugets fortsatte med høj produktivitet, med anvendelse af flere hjælpestoffer. Dette truer miljøet og bidrog til overproduktionen af landbrugsvarer.
Gruppe 5 og 6: Hvad kendetegner det andet industrielle
spring fra 1973-1990
·
Beskriv forudsætningerne i det industrielle
spring
-
Det danske samfund havde ressourcer og
kvalifikationer til at indgå i et samarbejde i de avancerede internationale
produktionsstrukturer. Det skete b.la. i produktionen, som gik fra transistorer
til chips. Miljøvenlige integrerede kredsløb kunne præstere mere inden for
produktion og kommunikation.
Resultatet: Stor produktivitetsudvikling. De gamle industi- og servicestrukturer måtte omstille ssig i takt med fordyrelsen af de indtil da mest brugte råvarer. (Olie, kul og metaller).
Resultatet: Stor produktivitetsudvikling. De gamle industi- og servicestrukturer måtte omstille ssig i takt med fordyrelsen af de indtil da mest brugte råvarer. (Olie, kul og metaller).
·
Hvordan udvikler Industrien sig hvilke
forandringer sker der i den økonomiske sektorer og hvorfor?
-Primær – landbrug
- Sekundær –industri
- Tertiære – kommunikation, teknologi
-Primær – landbrug
- Sekundær –industri
- Tertiære – kommunikation, teknologi
·
Beskriv udviklingen inden for
kommunikationsteknologi
- Udviklingen af ny teknologi på kommunikationsområdet – gjorde det muligt at mangedoble overførslen af billeder og ord. Denne udvikling tvang politikerne til at diskutere hvordan anlægsinvesteringerne skulle udformes for at gøre det muligt for befolkningen at nyde godt af disse teknologiske fremskridt.
- Udviklingen af ny teknologi på kommunikationsområdet – gjorde det muligt at mangedoble overførslen af billeder og ord. Denne udvikling tvang politikerne til at diskutere hvordan anlægsinvesteringerne skulle udformes for at gøre det muligt for befolkningen at nyde godt af disse teknologiske fremskridt.
Gruppe 3 og 4: Hvad kendetegner markeds dannelserne i Europa efter 2. Verdenskrig?
Gruppe 3 og 4:
Hvad
kendetegner markeds dannelserne i Europa efter 2. Verdenskrig?
·
Beskriv udviklingen frem til det danske medlemskab i EF i
1973
1952 - Oprettelse af Kul- og
stålunion
1957 - Oprettelse af EF
(Europæiske Fællesskaber)
1959 - Syv lande oprettede EFTA (European
Free Trade Association)
1960 - Danmark tilsluttede sig
til EFTA sammen med England
1971 - Danmark søgte, sammen med
England, medlemskab i EF
1972 - Folkeafstemning i EF
omkring hvorvidt Danmark skulle have medlemskab
1973 - England, Irland og
Danmark optages i EF
England søger om medlemskab i EF
3 gange. Danmark trækker deres ansøgninger tilbage i takt med, at England
bliver afvist.
Senere hen ”dør” organisationen
EFTA, da de alle tilslutter sig til EF - og på en måde bliver EF til EFTA.
·
Hvorfor vælger Danmark i første omgang ikke at være med i EF?
Danmark var afhængig af det
engelske marked, fordi hvis Danmark ikke gjorde det samme som England, ville
forbrugsomkostninger stige - dermed ville der komme told på de danske varer,
som blev solgt til England. Derfor startede Danmark med at være med i EFTA
(European Free Trade Association), selvom de helst ville være med i EF, men det
ville de ikke uden England.
Manglen på tilslutning til EF (Europæiske
Fællesskaber) gjorde, at det gik ud over det danske landbrug. EF hedder i dag
EU (Den Europæiske Union).
- Mathilde, Signe, Malene, Marc og Mikkel Poulsen
- Mathilde, Signe, Malene, Marc og Mikkel Poulsen
Opsummer
vurderingen omkring hvor i Danmark, geografisk, at den industrielle udvikling
foregik og hvorfor?
Den industrielle udvikling foregik
udenfor København og i de større provinsbyer. Fordi det var et ønske om at
mindske den erhvervsmæssige sikkerhed, som var blevet resultatet af den første industriudvikling i 1800-tallet.
· Hvad
kendetegner dansk industriproduktion generelt
Det er mindre virksomheder, og de har
samarbejde med andre virksomheder både i indland og udland indenfor samme
branche.
· Beskriv
udviklingen i en danske lønmodtagerhustand forbrug og vurder udviklingen-
Forbrugs evnen blev fordoblet
Arbejderne blev mere effektive
Alle fik goder – som førhen kun findes i
overklasser – Hus, bil og charterrejser.
Høj udvikling i privatbilismen – på 30 år steg
antallet af biler fra 300.000 – 1.600.000
Den industrielle udvikling - Mette og Linn
·
Opsummer
vurderingen omkring hvor i Danmark, geografisk, at den industrielle udvikling
foregik og hvorfor?
Geografisk set foregik industrialiseringen mest udenfor København, samt de
større provinsbyer. Staten havde bestemt denne placering, for at mindske den
erhvervsmæssige skævhed (vil ikke have al udviklingen i byerne), som var
resultatet af den første industrielle udvikling i 1800-tallet. Jo mere
industri, der er i byerne, desto flere folk flytter dertil – Bliver dyrt i
omkostning. Urbanisering.
·
Hvad
kendetegner dansk industriproduktion generelt:
Virksomhederne er generelt små – Det ses på tabellen s 139, Der er flest virksomheder med færrest beskæftigede. De små virksomheder kunne hurtigt omstille sig til fremstilling af nye produkter og dermed udnytte de mange nichemuligheder, som de store virksomheder ikke interesserede sig for.
Virksomhederne er generelt små – Det ses på tabellen s 139, Der er flest virksomheder med færrest beskæftigede. De små virksomheder kunne hurtigt omstille sig til fremstilling af nye produkter og dermed udnytte de mange nichemuligheder, som de store virksomheder ikke interesserede sig for.
·
Beskriv
udviklingen i en danske lønmodtagerhustand forbrug og vurder udviklingen
I løbet af de 30 fra 1957-90 tjente man flere penge og derfor kunne nye behov tilgodeses. Herunder ferie, det hjemmelige forbrug og transport (da antallet af personbiler steg markant)
I løbet af de 30 fra 1957-90 tjente man flere penge og derfor kunne nye behov tilgodeses. Herunder ferie, det hjemmelige forbrug og transport (da antallet af personbiler steg markant)
tirsdag den 11. november 2014
sociale velfærdsstat
Arbejdsspørgsmål til
Efterkrigstidens sociale velfærdsstat
Fokus 3, s. 53-57
1) Hvordan
vil I karakterisere socialpolitikken som socialdemokratiet formulerede den i
efterkrigstidens Danmark?
Et velfærdsprojekt om
tryghedsordninger og offentlig service med en politik, der har fokus på
beskæftigelse og vækst.
2) Prøv
at sammenlign socialpolitikken efter krigen med den fra 1930’erne. Forskelle/ligheder?
I forhold til 1930’erne så er det
alle borgere der får hjælp fra staten nu i stedet for kun de fattige,
inkluderet alle over 67 år, uanset deres egen personlige indtægter, var forsikret
et mindstebeløb, i forhold til før hvor det kun var ældre personer hvis
indtægter var under et hvis beløb. Desuden så takket være den nye offentlige
forsorgslov så får de fattige stadig økonomisk hjælp, men de mister ikke længere
deres borgerrettigheder.
3) Beskriv
loven om folkepension af 1956. Hvem var dækket og hvad indebar folkepensionen?
Mødte den modstand? Inddrag Poul Møllers citat s. 55-56.
Folkepensionen i 1956 dækkede
over alle over 67 år og gik ud på at de ældre var forsikret et mindstebeløb,
der godt nok ikke var særligt stort dog, uafhængigt af deres økonomiske
forhold.
Denne lov mødte ingen modstand
fordi at dem der var imod forslaget indså at det ikke nyttede noget at prøve at
gå imod det, men at de hellere skulle prøve at konkurrere og overmande det i
stedet.
4) Beskriv
ligeledes loven om offentlig forsorg af 1961. Hvilket formål tjente den og hvad
gjorde den op med?
Formålet med loven om offentlig
forsorg var at fortælle de fattige at bare fordi de er fattige betyder ikke at
de ikke skal føle sig som en outsider og ikke være en del af byen de bor i.
5) Prøv
at sammenfatte den kritik som velfærdsmodellen mødte efter 1956. Fra hvilke
sider mødte den ifølge teksten kritik, og hvad var argumenterne?
Velfærdsstaten - Mikkel D og Kristian Parelius
1) Hvordan
vil I karakterisere socialpolitikken som socialdemokratiet formulerede den i
efterkrigstidens Danmark?
Socialdemokratiet
var central for både social tryghedsordninger og offentlig service samt en
økonomisk politik - borgerlige politikere var motiveret over for den nye reform/førte
2) Prøv
at sammenlign socialpolitikken efter krigen med den fra 1930’erne. Forskelle/ligheder?
Statens
ansvar for den enkelte borgers velfærd gik betydeligt bedre, og målet med
økonomisk basistryghed for de svageste grupper i samfundet blev også bedre.
3) Beskriv
loven om folkepension af 1956 . Hvem var dækket og hvad indebar folkepensionen?
Mødte den modstand? Inddrag Poul Møllers citat s. 55-56.
Boger over
67 år, var sikret mindste beløb uafhængig af deres økonomiske forhold. Poul Møller
mener at da vældfærdsstaten var gennemført måtte venstre og Det konservative folkeparti
finde en billiger måde.
4) Beskriv
ligeledes loven om offentlig forsorg af 1961. Hvilket formål tjente den og hvad
gjorde den op med? Den
afskaffede fattighjælpen. Gjorde at man ikke kunne fratage boger deres
rettigheder uanset om man får økonomiske ydelser.
5) Prøv
at sammenfatte den kritik som velfærdsmodellen mødte efter 1956. Fra hvilke
sider mødte den ifølge teksten kritik, og hvad var argumenterne? Den fik kritik fra journalister,
politiker, økonomer og præster. Præsterne var bange for at vældfærdstaten ville
erstatte ”Gud”
Arbejdsspørgsmål til Kilde 47. og 48.
1) Hvilke
indvendinger har Lembourn mod den førte velfærdspolitik?
Han
mener at man ikke er så meget moralsk over for de nye materielle og sociale mål
man har i samfundet. Han mener at der altid vil være en falsk tryghed, og at
man er begyndt at blive vant til at lade andre ordne sine problemer for sig, at
man til sidst mister evnen selv at præge tilværelsen
Han
mener at man i et samfund, vi har i dag, har en høj levestandard og jævn
indkomstfordeling, er det mest afgørende, at man har livsglæde og åndelig
aktivitet
2) Hvem/hvad
er skyldigt i menneskets passivitet?
Han mener
at ”de mægtige” tvinger os ud i en stadig større passivitet, fratar os
arbejdsglæden og udvander personligheden og den moralske holdning. Han mener
også at der er mindre tid til at være sig selv, og at man mærker at nuet
smutter fra bort fra en. Man har mistet evnen til at lade nuet være sig selv,
man mister selvbeherskelsen.
3) Hvordan
forholder Villy Sørensen sig til Lembourns ”slags”?
Han
mener at ”velfærdsstat” er et skældsord. Han mener de personer med rigt
udstyrede personligheder, med store følelser, originale tanker, er nu blevet
upersonlige massemennesker med sløve sanser, kummerlige følelser. Han mener at
de betragter deres samtidige medmennesker, i mindre grad når de betragter sig
selv.
Han mener
også at jo mere man bruger kræfter på at opfylde samfundets mange krav, jo
mindre kræfter har man på sig selv.
4)
Hvad er ifølge Villy Sørensen
velfærdssamfundets fare?
Folk
angriber vældfærdsstaten fordi, man er bange for at miste sin personlighed og
egne holdninger og værdier.
Overlader
man det enkelte individ til sig selv så opstår der problemer for den enkelte. Man kan forsikre sig mod økonomisk tab, men
man kan ikke forsikre sig mod personlige problemer hvis man nu er depressiv
eller bøvler med at få det hele til at hænge sammen.
Efterkrigstidens sociale velfærdsstat - Sasja, Mette, Nanna & Mathilde
Efterkrigstidens sociale velfærdsstat
1. Hvordan vil I karakterisere socialpolitikken som socialdemokratiet formulerede den i efterkrigstidens Danmark?
2. Prøv at sammenlign socialpolitikken efter krigen med den fra 1930’erne. Forskelle/ligheder.
3. Beskriv loven om folkepension af 1956 . Hvem var dækket og hvad indebar folkepensionen? Mødte den modstand? Inddrag Poul Møllers citat s. 55-56.
1. Hvordan vil I karakterisere socialpolitikken som socialdemokratiet formulerede den i efterkrigstidens Danmark?
2. Prøv at sammenlign socialpolitikken efter krigen med den fra 1930’erne. Forskelle/ligheder.
3. Beskriv loven om folkepension af 1956 . Hvem var dækket og hvad indebar folkepensionen? Mødte den modstand? Inddrag Poul Møllers citat s. 55-56.
- Alle
danske borgere over 67 år var sikret et mindstebeløb uafhængig af økonomiske
forhold. (Beløbet var ikke stort, men havde stor betydning for velfærdsstatens
udvikling fremover)
4. Beskriv
ligeledes loven om offentlig forsorg af 1961. Hvilket formål tjente den og hvad
gjorde den op med?
- Der
blev vedtaget en ny lov om offentlig forsorg, der endeligt afskaffede
fattighjælp og dermed de sidste rester af fattighjælpens retsvirkninger.
5. Prøv
at sammenfatte den kritik som velfærdsmodellen mødte efter 1956. Fra hvilke
sider mødte den ifølge teksten kritik, og hvad var argumenterne?
- Folkepensionens
vedtagelse resulterede i en kraftig samfundsdebat i årene efter 1956. Begrebet
selvfærdsstat var nyt i dansk politik, en lang række politikere. Økonomer,
journalister og forfattere førte aviser og debatbøger indlæg for og imod begrebet selvfærdsstat.
Kilde 47. og 48.
1. Hvilke
indvendinger har Lembourn mod den førte velfærdspolitik?
Der er tre
punkter:
De
sociale og materielle mål – man sørger for at nå. Hvis man blot afskaffer de
materielle mangler, så vil personligheden og en række gode egenskaber af sig
frigøres i den enkelte og paradiset åbnes for tilgang her på jorden.
Tryghed
– er ikke under alle omstændigheder gode. Hvis folk bliver bedre til at klare
sig selv, så bliver staten nød til at trække sig tilbage.
Frihed
– der bliver stadig mindre frihed. Friheden til selvudfoldelse må begrænses i
et samfund, men man kan jo også blive glad for orden og reguleringer og
organisationer, at man glemmer, at trods alt er organisationen til for
medlemmernes skyld og ikke omvendt.
2. Hvem/hvad
er skyldigt i menneskets passivitet?
Samtidig
konstatere man, at mægtige kræfter i dette samfund tvinger os ud i en stadig
større passivitet, fratager os arbejdsglæden og udvander personligheden og den
moralske holdning.
3. Hvordan
forholder Villy Sørensen sig til Lembourns ”slags”?
4. Hvad
er ifølge Villy Sørensen velfærdssamfundets fare?
Abonner på:
Opslag (Atom)