sociale velfærdsstat

Arbejdsspørgsmål til Efterkrigstidens sociale velfærdsstat

Fokus 3, s. 53-57

1)      Hvordan vil I karakterisere socialpolitikken som socialdemokratiet formulerede den i efterkrigstidens Danmark?

Et velfærdsprojekt om tryghedsordninger og offentlig service med en politik, der har fokus på beskæftigelse og vækst.

2)      Prøv at sammenlign socialpolitikken efter krigen med den fra 1930’erne.  Forskelle/ligheder?

I forhold til 1930’erne så er det alle borgere der får hjælp fra staten nu i stedet for kun de fattige, inkluderet alle over 67 år, uanset deres egen personlige indtægter, var forsikret et mindstebeløb, i forhold til før hvor det kun var ældre personer hvis indtægter var under et hvis beløb. Desuden så takket være den nye offentlige forsorgslov så får de fattige stadig økonomisk hjælp, men de mister ikke længere deres borgerrettigheder.

3)      Beskriv loven om folkepension af 1956. Hvem var dækket og hvad indebar folkepensionen? Mødte den modstand? Inddrag Poul Møllers citat s. 55-56.

Folkepensionen i 1956 dækkede over alle over 67 år og gik ud på at de ældre var forsikret et mindstebeløb, der godt nok ikke var særligt stort dog, uafhængigt af deres økonomiske forhold.

Denne lov mødte ingen modstand fordi at dem der var imod forslaget indså at det ikke nyttede noget at prøve at gå imod det, men at de hellere skulle prøve at konkurrere og overmande det i stedet.

4)      Beskriv ligeledes loven om offentlig forsorg af 1961. Hvilket formål tjente den og hvad gjorde den op med?

Formålet med loven om offentlig forsorg var at fortælle de fattige at bare fordi de er fattige betyder ikke at de ikke skal føle sig som en outsider og ikke være en del af byen de bor i.

5)      Prøv at sammenfatte den kritik som velfærdsmodellen mødte efter 1956. Fra hvilke sider mødte den ifølge teksten kritik, og hvad var argumenterne?