1) Hvordan
vil I karakterisere socialpolitikken som socialdemokratiet formulerede den i
efterkrigstidens Danmark?
Socialdemokratiet
var central for både social tryghedsordninger og offentlig service samt en
økonomisk politik - borgerlige politikere var motiveret over for den nye reform/førte
2) Prøv
at sammenlign socialpolitikken efter krigen med den fra 1930’erne. Forskelle/ligheder?
Statens
ansvar for den enkelte borgers velfærd gik betydeligt bedre, og målet med
økonomisk basistryghed for de svageste grupper i samfundet blev også bedre.
3) Beskriv
loven om folkepension af 1956 . Hvem var dækket og hvad indebar folkepensionen?
Mødte den modstand? Inddrag Poul Møllers citat s. 55-56.
Boger over
67 år, var sikret mindste beløb uafhængig af deres økonomiske forhold. Poul Møller
mener at da vældfærdsstaten var gennemført måtte venstre og Det konservative folkeparti
finde en billiger måde.
4) Beskriv
ligeledes loven om offentlig forsorg af 1961. Hvilket formål tjente den og hvad
gjorde den op med? Den
afskaffede fattighjælpen. Gjorde at man ikke kunne fratage boger deres
rettigheder uanset om man får økonomiske ydelser.
5) Prøv
at sammenfatte den kritik som velfærdsmodellen mødte efter 1956. Fra hvilke
sider mødte den ifølge teksten kritik, og hvad var argumenterne? Den fik kritik fra journalister,
politiker, økonomer og præster. Præsterne var bange for at vældfærdstaten ville
erstatte ”Gud”
Arbejdsspørgsmål til Kilde 47. og 48.
1) Hvilke
indvendinger har Lembourn mod den førte velfærdspolitik?
Han
mener at man ikke er så meget moralsk over for de nye materielle og sociale mål
man har i samfundet. Han mener at der altid vil være en falsk tryghed, og at
man er begyndt at blive vant til at lade andre ordne sine problemer for sig, at
man til sidst mister evnen selv at præge tilværelsen
Han
mener at man i et samfund, vi har i dag, har en høj levestandard og jævn
indkomstfordeling, er det mest afgørende, at man har livsglæde og åndelig
aktivitet
2) Hvem/hvad
er skyldigt i menneskets passivitet?
Han mener
at ”de mægtige” tvinger os ud i en stadig større passivitet, fratar os
arbejdsglæden og udvander personligheden og den moralske holdning. Han mener
også at der er mindre tid til at være sig selv, og at man mærker at nuet
smutter fra bort fra en. Man har mistet evnen til at lade nuet være sig selv,
man mister selvbeherskelsen.
3) Hvordan
forholder Villy Sørensen sig til Lembourns ”slags”?
Han
mener at ”velfærdsstat” er et skældsord. Han mener de personer med rigt
udstyrede personligheder, med store følelser, originale tanker, er nu blevet
upersonlige massemennesker med sløve sanser, kummerlige følelser. Han mener at
de betragter deres samtidige medmennesker, i mindre grad når de betragter sig
selv.
Han mener
også at jo mere man bruger kræfter på at opfylde samfundets mange krav, jo
mindre kræfter har man på sig selv.
4)
Hvad er ifølge Villy Sørensen
velfærdssamfundets fare?
Folk
angriber vældfærdsstaten fordi, man er bange for at miste sin personlighed og
egne holdninger og værdier.
Overlader
man det enkelte individ til sig selv så opstår der problemer for den enkelte. Man kan forsikre sig mod økonomisk tab, men
man kan ikke forsikre sig mod personlige problemer hvis man nu er depressiv
eller bøvler med at få det hele til at hænge sammen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar