tirsdag den 11. november 2014

Velfærdsstaten - Mikkel D og Kristian Parelius

1)      Hvordan vil I karakterisere socialpolitikken som socialdemokratiet formulerede den i efterkrigstidens Danmark?
Socialdemokratiet var central for både social tryghedsordninger og offentlig service samt en økonomisk politik - borgerlige politikere var motiveret over for den nye reform/førte






2)      Prøv at sammenlign socialpolitikken efter krigen med den fra 1930’erne.  Forskelle/ligheder?
Statens ansvar for den enkelte borgers velfærd gik betydeligt bedre, og målet med økonomisk basistryghed for de svageste grupper i samfundet blev også bedre.




3)      Beskriv loven om folkepension af 1956 . Hvem var dækket og hvad indebar folkepensionen? Mødte den modstand? Inddrag Poul Møllers citat s. 55-56.
Boger over 67 år, var sikret mindste beløb uafhængig af deres økonomiske forhold. Poul Møller mener at da vældfærdsstaten var gennemført måtte venstre og Det konservative folkeparti finde en billiger måde.   






4)      Beskriv ligeledes loven om offentlig forsorg af 1961. Hvilket formål tjente den og hvad gjorde den op med? Den afskaffede fattighjælpen. Gjorde at man ikke kunne fratage boger deres rettigheder uanset om man får økonomiske ydelser.





5)      Prøv at sammenfatte den kritik som velfærdsmodellen mødte efter 1956. Fra hvilke sider mødte den ifølge teksten kritik, og hvad var argumenterne? Den fik kritik fra journalister, politiker, økonomer og præster. Præsterne var bange for at vældfærdstaten ville erstatte ”Gud”



Arbejdsspørgsmål til Kilde 47. og 48.


1)      Hvilke indvendinger har Lembourn mod den førte velfærdspolitik?
Han mener at man ikke er så meget moralsk over for de nye materielle og sociale mål man har i samfundet. Han mener at der altid vil være en falsk tryghed, og at man er begyndt at blive vant til at lade andre ordne sine problemer for sig, at man til sidst mister evnen selv at præge tilværelsen
Han mener at man i et samfund, vi har i dag, har en høj levestandard og jævn indkomstfordeling, er det mest afgørende, at man har livsglæde og åndelig aktivitet





2)      Hvem/hvad er skyldigt i menneskets passivitet?
Han mener at ”de mægtige” tvinger os ud i en stadig større passivitet, fratar os arbejdsglæden og udvander personligheden og den moralske holdning. Han mener også at der er mindre tid til at være sig selv, og at man mærker at nuet smutter fra bort fra en. Man har mistet evnen til at lade nuet være sig selv, man mister selvbeherskelsen.




3)      Hvordan forholder Villy Sørensen sig til Lembourns ”slags”?
Han mener at ”velfærdsstat” er et skældsord. Han mener de personer med rigt udstyrede personligheder, med store følelser, originale tanker, er nu blevet upersonlige massemennesker med sløve sanser, kummerlige følelser. Han mener at de betragter deres samtidige medmennesker, i mindre grad når de betragter sig selv.
Han mener også at jo mere man bruger kræfter på at opfylde samfundets mange krav, jo mindre kræfter har man på sig selv.  




4)      Hvad er ifølge Villy Sørensen velfærdssamfundets fare?
Folk angriber vældfærdsstaten fordi, man er bange for at miste sin personlighed og egne holdninger og værdier.   


Overlader man det enkelte individ til sig selv så opstår der problemer for den enkelte.  Man kan forsikre sig mod økonomisk tab, men man kan ikke forsikre sig mod personlige problemer hvis man nu er depressiv eller bøvler med at få det hele til at hænge sammen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar