1)      Hvordan vil I karakterisere socialpolitikken som socialdemokratiet formulerede den i efterkrigstidens Danmark?

-          Efterkrigstiden blev statens ansvar for den enkle borgers velfærd.

-          Socialpolitikken skulle ikke kun ”reparer” sociale ulykker, de skulle nu forbygge at de i hele taget opstod

-          Et socialmedborgerskab der indebar ydelser til alle borger i samfundet uden vurdering af trang og værdihed også kaldet universelle ydelser

2)      Prøv at sammenlign socialpolitikken efter krigen med den fra 1930’erne.  Forskelle/ligheder?

Forskelle	Ligheder
-          Før gik man kun op i et basistrykhed for de svageste grupper i samfundet -          Nu tager staten mere ansvar for den enkelte borger -          Alle skal være mere lige i samfundet

3)      Beskriv loven om folkepension af 1956 . Hvem var dækket og hvad indebar folkepensionen? Mødte den modstand? Inddrag Poul Møllers citat s. 55-56.

-          Alle danske borgere over 67år var sikret et mindste beløb uafhængig af økonomiskforhold, de vil altid være sikret et beløb uanset hvor lavt deres indtægt er.

-          Efter denne folkepension kom, skete der en kraftig samfunds debat bl.a. fordi at ordet velfærdstat var et nyt ord i dansk politik

-          Fra en borgerlig moralsk: De mente at individet ville blive afhængig af denne støtte.

-          Fra en religiøs side: præsterne mener at velfærdstaten ville ædelægge kirkens velgørlighed (almisserne) og erstatte gud  

4)      Beskriv ligeledes loven om offentlig forsorg af 1961. Hvilket formål tjente den og hvad gjorde den op med?

-          Loven afskaffede alt fattighjælp og fattighjælpens retsvirkninger

-          Man kan ikke fjerne ens borgerrettigheder hvis man får social ydelser

-           

5)      Prøv at sammenfatte den kritik som velfærdsmodellen mødte efter 1956. Fra hvilke sider mødte den ifølge teksten kritik, og hvad var argumenterne?

-          Se opgave 3

Arbejdsspørgsmål til Kilde 47. og 48.

1)      Hvilke indvendinger har Lembourn mod den førte velfærdspolitik?

 De indvendinger Lambourn har mod den første velfærdspolitik, samler sig om samler sig om følgende 3 punkter.

a)      De materielle og sociale mål, man søger at nå.

- Man gennemføre uden at skænke de moralske psykiske virkninger ret mange tanker.

- Så man går ud fra den naive grundtanke.

- Disse velfærdsforanstaltninger kan blive til en negativ ting fordi man kan forsikre sig fra alt.  Dvs. at man bliver afhængig af statens hjælpe ydelser, og glemmer sine egne værdier (selvstændighed)

b)      Tryghed er ikke alle omstændigheder et gode.

- Man skaber en fælles tryghed, for der vil altid være personlige problemer som ingen offentlig myndighed kan løse, men man er bleven så vænnet til at lade andre ordne for sig. Man mister lidt efter lig evnen og lysten til selv at præge sin tilværelse.

- Man må ikke tage alle ubehagelige handlinger fra mennesket eller hvad det vil skade det, Mennesket er blevet bedre til at tage ansvaret for sit egen tilværelse, fordi at mennesket stadigvæk skal mindes om at de kan klare sig selv uden hjælp fra offentlige.

c)      Der kommer stadigvæk mindre og mindre frihed.

2.      Hvem/hvad er skyldigt i menneskets passivitet?

3.      Hvordan forholder Villy Sørensen sig til Lembourns ”slags”?

At mennesket bliver mere upersonligt og deres danser og følelser bliver indskrænket for der er andre som tænker på deres vegne

4.      Hvad er ifølge Villy Sørensen velfærdssamfundets fare?

lavet af: Lasse, Mette T, Johannes, Jonatan og Annika