Velfærdsstaten - Linn, Vanessa og Malene

Program

1.     Arbejde med dagens lektie i grupper af tre– Begrebsafklaring og arbejdsspørgsmål besvares – se arbejdsark i lectio

2.     Søg på danmarkshistorien.dk omkring socialdemokratiets velfærdsprojekt efter 2.verdenskrig.

3.     Arbejde med de to kilder 47 og 48

4.     Se sidst Minifordraget om velfærdsstaten – se link i lectio eller på boggen

NB: Jeres besvarelse uploades på bloggen http://2phistorie.blogspot.dk

Arbejdsspørgsmål til Efterkrigstidens sociale velfærdsstat

Fokus 3, s. 53-57

1)   Hvordan vil I karakterisere socialpolitikken som socialdemokratiet formulerede den i efterkrigstidens Danmark?

Socialpolitikken omfattede velfærdsydelser for alle i samfundet. Alle fik en del af kagen - Tryghed. Universelle ydelser.
Dette ”omfattede sociale tryghedsordninger og offentlig service samt en økonomisk politik byggende på fund beskæftigelse og vækst”

2)   Prøv at sammenlign socialpolitikken efter krigen med den fra 1930’erne.  Forskelle/ligheder?

Der står skrevet s 54, at der var sket et skred siden 1930’erne. Der skulle ikke kun økonomisk støtte til de svageste i samfundet, men alle borgere skulle løftes op. I stedet for, som før i tiden, at man blot ”reparerede” sociale ulykker, skulle man nu også især forebygge.

3)   Beskriv loven om folkepension af 1956. Hvem var dækket og hvad indebar folkepensionen? Mødte den modstand? Inddrag Poul Møllers citat s. 55-56.

Folkepensionen fra 1956 dækkede alle danske borgere over 67 år, og de var sikret et mindstebeløb uafhængigt af økonomiske forhold.

Der var reelt set ikke nogen der talte imod Folkepensionen, da den blev støttet af alle landets partier: Socialdemokraterne, De radikale, Venstre og Konservative. Poul Møller er en politiker fra Konservative siger således: ”… principielt var der ikke mere mulighed for at føre krig for eller imod velfærdsstaten. Den var nu gennemført. Venstre og Det Konservative Folkeparti måtte nu finde et alternativ inden for velfærdsideologiens rammer, som gav et for skatteborgerne billigere resultat end den socialistiske velfærdsstat”

Det han mener med dette er, at nu havde de to borgerlige partier, Venstre og Radikale, ikke mulighed for, at kæmpe imod den socialistiske velfærdsstat, nu hvor de havde støtten den socialistiske velfærdsstat.

4)   Beskriv ligeledes loven om offentlig forsorg af 1961. Hvilket formål tjente den og hvad gjorde den op med?

Loven om offentlig forsorg tjente det formål, at man afskaffede fattighjælpen samt man fjernede princippet i, at man ikke blev frataget sine borlige rettigheder, når man modtog en social ydelse.

5)   Prøv at sammenfatte den kritik som velfærdsmodellen mødte efter 1956. Fra hvilke sider mødte den ifølge teksten kritik, og hvad var argumenterne?

Velfærdsmodellen blev mødt med kritik fra en økonomisk liberal side af. De mente, at det undergravede det frie initiativ og den økonomiske drivkraft i samfundet. Fra en borgerlig-moralsk side af, mente man, at individet i et samfund blev for afhængig af staten – Ydelserne ville demoralisere befolkningen. Fra den religiøse side af, mente man, at kirken ingen betydning havde længere – Den var blevet erstattet af et retsprincip. 

Arbejdsspørgsmål til Kilde 47. og 48.

1)  Hvilke indvendinger har Lembourn mod den førte velfærdspolitik?

De materielle og sociale mål:

·       Gennemføres uden at skænke moralske og psykiske virkninger ret mange tanker

·       Naiv grundtanke omhandlende, at man kun bekæmper de sociale mangler i samfundet, men uden at give en hjælp.
Tryghed:

·       Stræber for meget efter at fritage mennesket fra enhver ubehagelighed

·       Det offentlige påtager sig for mange opgaver til det enkelte menneskes daglige liv
Mindre frihed:

·       Arbejdsglæden fratages

·       Arbejdsliv og fritidsliv fader sammen

2)   Hvem/hvad er skyldigt i menneskets passivitet?

3)   Hvordan forholder Villy Sørensen sig til Lembourns ”slags”?

4)   Hvad er ifølge Villy Sørensen velfærdssamfundets fare?