Efterkrigstidens sociale velfærdsstat - Sasja, Mette, Nanna & Mathilde

Efterkrigstidens sociale velfærdsstat 

1. Hvordan vil I karakterisere socialpolitikken som socialdemokratiet formulerede den i efterkrigstidens Danmark?

2. Prøv at sammenlign socialpolitikken efter krigen med den fra 1930’erne.  Forskelle/ligheder.

3. Beskriv loven om folkepension af 1956 . Hvem var dækket og hvad indebar folkepensionen? Mødte den modstand? Inddrag Poul Møllers citat s. 55-56.

- Alle danske borgere over 67 år var sikret et mindstebeløb uafhængig af økonomiske forhold. (Beløbet var ikke stort, men havde stor betydning for velfærdsstatens udvikling fremover)

4. Beskriv ligeledes loven om offentlig forsorg af 1961. Hvilket formål tjente den og hvad gjorde den op med?

- Der blev vedtaget en ny lov om offentlig forsorg, der endeligt afskaffede fattighjælp og dermed de sidste rester af fattighjælpens retsvirkninger.

5. Prøv at sammenfatte den kritik som velfærdsmodellen mødte efter 1956. Fra hvilke sider mødte den ifølge teksten kritik, og hvad var argumenterne?

- Folkepensionens vedtagelse resulterede i en kraftig samfundsdebat i årene efter 1956. Begrebet selvfærdsstat var nyt i dansk politik, en lang række politikere. Økonomer, journalister og forfattere førte aviser og debatbøger indlæg for og imod begrebet selvfærdsstat.

Kilde 47. og 48.

 1.  Hvilke indvendinger har Lembourn mod den førte velfærdspolitik?

Der er tre punkter: 

De sociale og materielle mål – man sørger for at nå. Hvis man blot afskaffer de materielle mangler, så vil personligheden og en række gode egenskaber af sig frigøres i den enkelte og paradiset åbnes for tilgang her på jorden.

Tryghed – er ikke under alle omstændigheder gode. Hvis folk bliver bedre til at klare sig selv, så bliver staten nød til at trække sig tilbage.

Frihed – der bliver stadig mindre frihed. Friheden til selvudfoldelse må begrænses i et samfund, men man kan jo også blive glad for orden og reguleringer og organisationer, at man glemmer, at trods alt er organisationen til for medlemmernes skyld og ikke omvendt.

2.  Hvem/hvad er skyldigt i menneskets passivitet?

Samtidig konstatere man, at mægtige kræfter i dette samfund tvinger os ud i en stadig større passivitet, fratager os arbejdsglæden og udvander personligheden og den moralske holdning.

3.  Hvordan forholder Villy Sørensen sig til Lembourns ”slags”?

4. Hvad er ifølge Villy Sørensen velfærdssamfundets fare?